Visitkort design
Et visitkort tjener én primær funktion: At skabe opmærksomhed om din virksomhed og dens produkter eller ydelser. Derfor skal et visitkort også være visuelt fængende, så potentielt kommende kunder, klienter eller samarbejdspartnere ikke bare opfatter det som endnu et visitkort i mængden.
Men hvordan udformer du et visitkort i et design, der sælger? Jensen Print giver dig en checkliste til design af flotte visitkort, som du bliver husket for.
Less is more, når du skal lave visitkort-design
Beregn pris på print af visitkort? Klik her
Skal vi tage en snak om dit visitkort? Klik her
Når det kommer til design af visitkort er det ofte en god idé at have frasen “less is more” i baghovedet. Et visitkort måler som regel 85 x 54 mm, og derfor er det også begrænset, hvor mange informationer og spraglende farver du kan kan tillade dig at have med – med mindre du ønsker at overvælde modtagerens synssans.
Af samme grund kan det godt betale sig at holde designet minimalistisk og stilrent. Og du kan sagtens gøre dit visitkort inspirerende og opsigtsvækkende, selvom designet er enkelt. Det handler om at finde den rette balance.
Tilpas designet til din branche
Visitkortets design afhænger naturligvis af, hvem du er, og hvad du ønsker at sælge eller promovere. For eksempel bør advokater og revisorer passe på med for spraglende visitkort, mens grafikere og lignende faggrupper med fordel kan designe deres visitkort, så det afspejler deres kreative kunnen.
Så selvom mindre er mere i visse tilfælde, er det dog ikke altid, at det kan betale sig at holde igen med de visuelle indtryk. Det kommer helt an på din virksomhed eller dit produkt, og hvilket indtryk du ønsker at skabe hos modtageren.
Visitkort med billede? Husk kvaliteten!
Et vellignende foto eller et professionelt logo kan være med til at gøre dig eller din virksomhed mere huskbar, og derfor kan det være en fordel at få trykt dit visitkort med billede. Men sørg dog altid for, at kvaliteten af billedmaterialet er i høj kvalitet, hvis du vælger at få trykt dit visitkort med logo eller foto. Et grynet foto sender knap så professionelt et signal.
Hvis du vil sikre dig en høj opløsning på dine visitkort, kan du eventuelt læse mere om visitkort her, hvor vi giver et par tips, der sikrer, at billedkvaliteten altid bliver så høj som muligt. Har du andre spørgsmål til visitkort, design og print, er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte Jensen Print og høre nærmere.