Digital Print contra Offset tryk

Digital print – på markedets bedste printere

Jensen Print, København samarbejder om digital print med Konica Minolta. Vi anvender én af markedets bedste maskiner til digitalt print; Konica Minolta Bizhub Press c1060 med grafisk rip. Med sin avancerede teknologi og helt unikke farve-rum leverer denne printer digitalprint i så god kvalitet, at forskellen fra offset-tryk, er så godt som udvisket.

Har du spørgsmål eller brug for et tilbud på din tryksag, så kontakt os her

Derudover trækker vi på vores Konica Minolta Bizhub Pro c6000 der ligeledes har grafisk rip, der også giver dig digitalt print – i professionel kvalitet. Maskinen er især skarp til produktion af kursusmateriale, kursusmapper og undervisningsmateriale.

Ved sort/hvid produktion er det vores Konica Minolta Bizhub Pro 1050e, der med en hastighed på 105 S/H print i mininuttet på medier op til 300 gram sikrer, at du har dine digitalt print i hånden til aftalt tid; selv ved stramme deadlines.

Offset tryk

Offset tryk baseres på trykplader, hvilket gør produktionen langt dyrere i opstart.

Offset tryk anbefales derfor til større oplag og kan i visse tilfælde fortsat give en lidt bedre kvalitet – end ved digital print. Dette afhænger dog i høj grad af den digitale maskines kapacitet samt den præcision og omhyggelighed, der prioriteres af trykkeren, hvad angår farve-kalibrering og justering af de øvrige tekniske indstillinger.

Tidligere gjorde to parametre sig gældende, når valget stod mellem Offset tryk eller Digital print – prisen og en markant bedre kvalitet ved Offset. I kraft af den konstante udvikling indenfor digital print, er dette parameter i stærk forandring og kvalitetsforskellen bliver stadig mindre synlig. Derfor er det i dag primært prisen ved store oplag, som er det reelle konkurrenceparameter.

Digital Print – fleksibelt og hurtigere

Offset tryk har en længere produktionstid og når uforudsete ting opstår hen mod din deadline, kan digital print derfor være løsningen, der gør forskellen, så du alligevel kommer i mål.

Jensen Print tilbyder altid sparring, vurderer og anbefaler ud fra de informationer, du giver os. Det vigtigste for os er, at du går ud af døren med en løsning, hvor behov, kvalitet og pris matcher!

Er du interesseret i at finde ud af, om vi er din faste samarbejdspartner på dine kommende tryksager?

Ring i dag 40 15 13 93

Professionel efterbehandling

Det er en selvfølge at din tryksag skal stå flot og professionelt i selve printet.

Men derudover er mulighederne indenfor efterbehandling også et parameter, der spiller ind på, hvorvidt de færdige produkter fremstår lækre og professionelle.

Hos Jensen Print har vi derfor en solid efterbehandlingspakke, som betyder vi kan bringe din tryksag op det niveau, den hører hjemme.

Det betyder, du blandt andet kan få påført bukkestreger på dine print. Bukkestreger er særligt vigtige, når det drejer sig om print med fuldfarve på lidt kraftigere papir, da vi herved kan afværge krakelering i printet.

Vi lægger også 4 bukkestreger i omslaget når du får printet bøger hos os.

Hos os bliver dine hæfter ikke blot falset og hæftet med hæfteklammer. Forkanten trimmes samtidig med at ryggen får en såkaldt squarefold. Det betyder ryggen på hæftet bliver flad og firkantet og ser professionel ud.

Du kan også få ekstra lækker finish på dine print ved at vælge kachering – en tynd og gennemsigtig folie, som enten er blank, mat eller fløjlsblød.

Har du brug for din tryksag skal være ekstra robust, kan du få laminering i op til A3 størrelse – i kraftig professionel kvalitet, dvs. uden luftbobler og buler.

Står du med et manuskript, du ønsker printet og indbundet som en rigtig bog, vil en limindbinder, der netop anvendes til produktion af “rigtige” paperbacks – også kendt som soft-coverbøger, klare dette.

Digital print med lærredslimryg med plastforside printet hos Jensen Print
Sort lærredslimryg med gennemsigtig plastforside og karton bagside

I situationer, hvor det skal gå hurtigt og fortsat se godt ud, kan du få dine print samlet enten i en lærredslim-ryg eller en spiralryg.

De 2 muligheder er især populære til indbinding af undervisningsmateriale, rapporter og eksamensopgaver.

Skal vi være din nye samarbejdspartner?

Jensen Print, Tårnborgvej 9, 1901, Frederiksberg C - Telefon: 40 15 13 93 E-mail: info@jensenprint.dk

Trykkeri & Print i København og på Frederiksberg

Print brochure | Print folder i dag | Hurtig levering I København

Tilbud på din tryksag